Stubmarken 2, 4623 Lille Skensved

MULIGHEDSRIG FAMILIEVILLA MED GOD PLANLØSNING

Denne dejlige villa, som er oplagt til børnefamilien, leder nu efter nye ejere. Så måske er det jer, der flytter ind på Stubmarken 2 i Lille Skensved.
Boligen rummer 140 kvm, som fordeler sig på henholdsvis stueplan og førstesal. Dette giver rigeligt med plads til at boltre sig på for store og små. Kvalitetstid kan tilbringes i stuen, men der er også mulighed for at trække sig tilbage på værelserne.
I stueplan finder I køkkenet som har en åben forbindelse til stuen og spisestuen, et praktisk bryggers og det ene af husets to toiletter med bruseniche. Går I op ad trappen til første sal venter fire gode værelser og endnu et toilet. Derudover er der udgang til en rummelig overdækket altan, hvor de stille morgener kan nydes i fred og ro med udsigt til haven.

Villaen er fra 1973, og selvom ejere gennem tiden har passet godt på ejendommen, vil I som de nye beboere måske gerne sætte jeres eget præg på stedet. Det er der rig mulighed for, og huset har potentiale til at blive nøjagtig, som I drømmer om. Der er dog ingen tvivl om, at fundamentet er i orden; en gedigen murstensvilla med en god planløsning og masser af potentiale for det gode familieliv.

Tilværelsen kan også tilbringes i haven, som bl.a. består af en skøn plæne med plads til både fodboldmål, havetrampolin og det store badebassin. Grillmad og lune sommeraftener kan desuden nydes på terrassen, som ligger i læ for vinden bag hegnet og med direkte udgang fra stuen.

Med adresse i Lille Skensved bliver I en del af et stærkt og aktivt lokalsamfund, hvor man kommer hinanden ved. Byen er i rivende udvikling, og den huser alt fra en veldrevet skole og daginstitutioner til et rigt erhvervsliv med bl.a. frisør, handlemuligheder, slagter, bager og meget mere. Lille Skensved har som stationsby direkte togforbindelse til Køge og Roskilde, og byen ligger desuden tæt på Køge Nord Station, hvorfra toget kan bringe jer til København på bare 20 min.

Velkommen til Stubmarken 2, 4623 Ll. Skensved

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.